Nyt trænerteam til U14
Vi har fornøjelsen af at meddele, at vi har ansat tre nye trænere til vores U14-hold. Emil Løvig Larsen ansættes som juniorcheftræner, Christian Jørgensen ansættes som assistenttræner og Marcus Hvitfeldt Jensen ansættes ligeledes som assistenttræner.
Der er tale om en træner-trio, der er sammensat ud fra en strategi om, at klubben ønsker at udvikle egne unge trænere i kombination med en høj grad af kompetence og erfaring inden for ishockey.
Emil, Christian og Marcus har alle stærk tilknytning til klubben. Emil har spillet i klubben, siden han var barn og har kortvarigt været forbi Herlevs elitehold, ligesom han har spillet to sæsoner i Canada. Christian er en sand Herlev-legende, som i halvdelen af sin karriere (hele 14 sæsoner i alt) har spillet på Herlevs elitehold, ligesom han har været tilknyttet det danske herrelandshold med op mod 50 landskampe. I hans karriere i den danske ishockeyliga i eliteserien står han noteret for hele 346 point i 365 kampe. Marcus har spillet ishockey i klubben i mange år og sluttede sin hockeykarriere på Herlevs U20-hold, og pt. spiller han på klubbens 2. Divisionshold.
Emil har i forrige sæson fungeret som træner på vores U12-hold, og mange af spillerne på vores nuværende U14-hold har tidligere haft Emil som assistenttræner. Christian og Emil har allerede været omkring U14 i nogle uger, og Marcus har mødt holdet for første gang i dag til alles glæde.
Vi er slet ikke i tvivl om, at træner-trioen vil bidrage til en god og udfordrende sæson for U14-holdet og vil kunne videregive deres enorme viden om ishockey til vores spillere i samarbejde med klubbens breddeudviklingschef Heidi Pihlmann Hansen.
Vi ser frem til en god sæson.
Med venlig hilsen
Sportsudvalget

Klubnyheder
-
01.10.2023NYHEDSBREV OKTOBER 2023
-
28.09.2023Sidste frist for tilmelding til camp den 1. oktober 2023
-
26.09.2023Stor donation fra Spar Nord Fonden til Herlev Ishockey Klub
-
12.09.2023Drags on Ice søger frivillige
-
05.09.2023Ny sportskonsulent for U16, U18 og Divisionen
-
04.09.2023Nyt trænerteam til U14
-
04.09.2023Nyt trænerteam til U12
-
28.08.2023Herlev Ishockey Klub er til stede ved Herlev Festuge med indslag fra Herlev Eagles
-
23.08.2023Morgentræning med fokus på powerskating og tekniske færdigheder for U10 til Divisionen (også for U12/18). Første træning finder sted den 13. september 2023.
-
20.08.2023Målrammer til U8 og U10