Klubnyheder

Stor donation fra Spar Nord Fonden til Herlev Ishockey Klub

26. september 2023, 20.52

Der var store smil og glæde at finde mandag aften i Herlev Ishockey Klub, da afdelingsdirektør hos Spar Nord i Herlev, Lars B. Albretsen, kiggede forbi og overrakte det synlige bevis på, at Spar Nord Fonden har valgt at imødekomme Herlev Ishockey Klubs ansøgning på 50.000 kr.


For Herlev Ishockey klub betyder en sådan donation overordentligt meget, og pengene vil være med til at gøre en forskel for udviklingen af klubben og fastholdelse af frivillige kræfter.

Den pågældende donation er målrettet ny beklædning til vores trænere, holdledere og materialefolk.


Bestyrelsen i klubben vil fortsætte arbejdet med at søge donationer til udviklingen af klubben sideløbende med, at bestyrelsen ligeledes vil forsøge at skabe et godt og langsigtet samarbejde med lokale sponsorer.


Klubben siger STORT tak til Spar Nord Fonden.